Artikler
|
Download pdf:
|
Om Fri proces / offentlig retshjælp |
|
Bliver man involveret i en retssag, enten som sagsøger eller som sagsøgt, er det rart at vide, om man kan opnå fri proces.
En af de betingelser, der skal være opfyldt, for at fri proces kan opnås, er, at ens indtægter ikke må overstige et bestemt beløb.
For enlige gælder, at summen af den personlige indkomst og kapitalindkomst højst må være kr. 256.000,- pr. år. (2008)
Lever ansøgeren i ægteskab eller i et andet samlivsforhold, gælder, at summen af ægtefællernes eller de samlevendes indtægter, jfr. ovenfor, ikke må overstige kr. 325.000,- (2008)
De anførte beløb forhøjes med kr. 44.000,- (2008) for hvert barn, herunder stedbarn og plejebarn under 18 år, som enten bor hos ansøger eller i overvejende grad forsørges af denne.
De samme indtægtsmæssige grænser er gældende, hvis man har behov for at søge hjælp hos advokat vedr. rådgivning og evt. udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser, herunder ansøgning om fri proces, processkrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter og ægtepagter samt deltagelse i møder.
I denne situation kan der opnås retshjælp hos det offentlige for en del af det honorar, som advokaten skal have for sit arbejde.
Retshjælp omfatter ikke assistance i forbindelse med straffesager, forhold der har erhvervsmæssig karakter, sager om gældssanering og sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed, såfremt det må antages, at vejledning og bistand i fornøden omfang gives af den pågældende myndighed.
Advokaten kan give alm. retshjælp for et vederlag på indtil kr. 840,00 incl. moms. Heraf betaler Statskassen ¾, medens resten betales af den retshjælpssøgende.
Hvis retshjælpen gives i forbindelse med ansøgning om fri proces, betaler Statskassen dog det hele.
Advokaten kan herudover give udvidet retshjælp for et yderligere beløb på indtil kr. 1.920,00 incl. moms.
Heraf betaler Statskassen halvdelen, medens resten betales af den retshjælpssøgende selv.
Advokaten er forpligtet til at undersøge, om der kan ydes retshjælp.
|
Afgiftsfri gaver |
|
Af gaver, der ligger ud over såkaldte lejlighedsgaver (sædvanlige fødselsdags- og julegaver), skal der betales gaveafgift.
Gaver herudover er dog afgiftsfri mellem ægtefæller / registrerede partnere, men der kræves som absolut hovedregel, at der oprettes en gaveægtepagt. Ligeledes er gaver til andre nærtstående ud over lejlighedsgaver afgiftsfri, hvis gaverne ikke overstiger følgende beløb og gives til de nævnte personer:
Kr. 56.800,00 (2008), hvis gaven gives til børn / børnebørn / stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle og forældre, personer der har fælles bopæl med gavegiver de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, personer der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiveren i en sammenhængende periode på mindst 2 år, og den fælles bopæl er ophørt alene p.g.a. institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og plejebørn der har haft bopæl hos gavegiveren i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst én af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiveren sammen med plejebarnet.
Kr. 19.800,00 (2008), hvis gaven gives til barns eller stedbarns ægtefælle. |
Testamenter |
|
I forbindelse med mit arbejde som advokat hænder det med jævne mellemrum, at jeg får henvendelse fra par, der er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at lave testamente.
For mennesker, der lever i ægteskab med fælles børn, og hvor der ikke er særlige delingsforhold/ønsker, der gør sig gældende, er det efter min opfattelse ikke nødvendigt at lave testamente, idet arvereglerne så at sige regulerer forholdet.
Derimod er der mange par med børn, hvor disse par af forskellige årsager ikke ønsker at indgå ægteskab, eller som indgår ægteskab, men har såkaldte særbørn fra tidligere ægteskab eller parforhold.
Endvidere er der en del par eller enlige, som ikke har børn og som ikke ønsker, at evt. fjerne slægtninge eller, allerværst, statskassen arver.
For disse mennesker kan det være en god ide at overveje et testamente, ikke mindst med henblik på at sikre den længstlevende bedst muligt eller sikre en bestemt fordeling.
Denne overvejelse er særlig vigtig for:
1. Ægtepar med såkaldte særbørn (den længstlevende kan som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo med førsteafdødes særbørn).
2. Ugifte samlevende med fælles- og/eller evt. særbørn (den længstlevende er ikke arving (ej heller nærmeste pårørende) og kan ikke sidde i uskiftet bo, heller ikke med fællesbørn).
I et ægteskab, hvor den ene eller måske endda begge parter har børn hver især fra tidligere forhold, vil den længstlevende ikke som udgangspunkt have mulighed for at sidde i såkaldt uskiftet bo med førsteafdødes særbørn, men må derimod skifte med disse.
Dette kan betyde, at den længstlevende med henblik på at fremskaffe den kapital, der skal til for at udskifte særbørnene, evt. er nødsaget til at optage lån i fast ejendorn eller optage anden form for lån med deraf flydende afviklingsforpligtelse.
Alt dette afhænger naturligvis af, hvor økonomisk godt den længstlevende sidder i det, men uanset dette, kan et testamente sikre, at den længstlevende ved førstedødes bortgang får mulighed for, så at sige, at beholde så meget som muligt af det tidligere fælles hjem, herunder evt. fælles formue, som muligt.
I testamentet kan der så ligeledes tages stilling til, hvorledes der skal forholdes, også i forhold til førsteafdødes særbørn, når længstlevende går bort.
Ugifte samlevende er ikke, som mange måske tror - særligt efter mange års samliv, hinandens nærmeste pårørende og er ej heller arvinger efter hinanden pr. automatik.
Hvis ikke der er børn, enten i form af fællesbørn eller særbørn, vil arvingerne groft sagt være vedkommendes familie.
Hvis førsteafdøde kun har særbørn, vil disse børn være eneste arvinger.
Hvis der kun er fællesbørn, vil disse fællesbørn være enearvinger.
For disse kategorier af ægteskaber/parforhold kan manglende oprettelse af et testamente få utilsigtede og måske oven i købet meget uheldige økonomiske konsekvenser for den længstlevende, hvis og når der skal skiftes med førsteafdødes arvinger.
En mere detaljeret redegørelse for de arvemæssige forhold, som gør sig gældende i de nævnte, situationer, vil være for omfattende på dette sted, men er man i tvivl om, hvorvidt det vil være en fornuftig disposition at oprette testamente, vil min anbefaling være, at man enten selv undersøger regelgrundlaget eller søger professionel hjælp. |
Hushandel |
|
At købe en bolig er for langt de fleste mennesker den største økonomiske handling, der foretages her i livet.
Derfor er det også vigtigt, at man får den bedst mulige rådgivning om de mange forskellige forhold, der indgår i en bolighandel.
Der er mange parter involveret i en bolighandel:
• Sælger
• Køber • Advokat • Ejendomsmægler • Kreditforening • Bank • Forsikringsselskab • Byggetekniker Man føler vel egentligt, at man får rådgivning alle steder, men det er vigtigt at sikre sig, at denne rådgivning ikke er påvirket af rådgivers egne økonomiske interesser eller af andre uvedkommende interesser.
Derfor er det af stor betydning, at man ved, at man kan henvende sig et bestemt sted, hvis rådgivningen er og skal være fuldstændig upåvirket af uvedkommende interesser.
Denne rådgivning får man hos advokaten, der giver uafhængig og uvildig rådgivning og kun tager sig af kundens interesser.
Flere advokater i Samarbejdende Advokater er medlem af foreningen, "Danske Boligadvokater", og er såkaldt certificerede boligadvokater.
Advokater i SamarbejdendeAdvokater besidder en høj faglig kompetence inden for rådgivning om køb og salg af boliger.
Man vil altid kunne kontakte en af advokaterne i Samarbejdende Advokater og aftale et GRATIS FORMØDE, hvor man får besked på, hvilken rådgivning man får og betaler for, alt efter den enkeltes behov. |
Retsager |
|
At blive involveret i en retssag drømmer de færreste nok om, men for nogle mennesker bliver det pludseligt aktuelt.
Der findes groft sagt 3 typer af retssager:
1. Straffesager
2. Civilsager 3. Ægteskabssager/forældremyndighedssager Straffesager: Hvis man bliver udsat for, at der bliver rejst en straffesag mod sig, vil det skyldes, at politiet har efterforsket sagen og anklagemyndigheden på baggrund af denne efterforskning har vurderet, at der er begået noget kriminelt, som man kan straffes for.
Det kan være en overtrædelse af færdselsloven eller en overtrædelse af straffeloven, f.eks. tyveri eller vold. Det kan være man er uskyldig eller det kan være man er skyldig, men finder, at der er undskyldelige omstændigheder, der bør medføre, at straffen bør være særlig mild eller lignende.
Uanset hvad, vil det i de fleste typer af straffesager være således, at man har krav på at få en advokat beskikket for sig, som kan varetage de interesser man har under sagen.
Hvis ikke man selv kender en advokat, vil det offentlige udpege en advokat.
Civilsager: Det kan være et spørgsmål om pengeforpligtelser eller fordi man føler sig snydt i en handel eller lignende, men kan også vedrøre en lang række andre forhold. Uanset om man er sagsøger eller sagsøgt vil det være en god ide at søge advokatbistand.
Dette gælder dog som regel ikke den situation, hvor man er sagsøgt og godt kan anerkende kravet fuldt ud. I den situation spiller det ikke den store rolle, om man søger advokat.
Ud over at advokaten fører sagen for en, hvilket jo er nok så vigtigt, undersøger advokaten også, om man har mulighed for at få retshjælp og/eller fri proces. Retshjælp er omfattet af den enkeltes forsikring. Afhængig af retssagstypen kan det være familieforsikringen eller husforsikringen eller en anden forsikring. Pr. 1. januar 2008 er der trådt nye regler i kraft om såkaldt småsagsproces.
På Domstolsstyrelsens hjemmeside han man læse følgende om småsagsproces:
"Småsagsprocessen ændrer behandlingen af sager om krav på højst 50.000 kr. Småsagsprocessen bevirker: At retten hjælper med grundig vejledning og assistance til parter, som ikke repræsenteres af en advokat.
At man kan få behandlet en sag om mindre krav på en lettere måde med færre omkostninger. Hvorfor en småsagsproces? Formålet med småsagsprocessen er: At det bliver billigere at gennemføre en retssag om mindre krav på højst 50.000 kr., fordi retten hjælper parterne med at forberede sagerne. At det bliver lettere at gå i retten for privatpersoner og mindre erhvervsdrivende uden juridisk indsigt, fordi sagsgangene bliver forenklet. Eksempel
Murermester Hansen har en kunde, fru Nielsen, som nægter at betale sin regning på 29.000 kr. for en reparation på skorstenen, fordi hun ikke mener, at murermester Hansen har udført arbejdet grundigt nok. Hun kræver, at murermester Hansen gør arbejdet om, før hun vil betale regningen.
Værd at vide om småsagsprocessen Småsagsprocessen er tiltænkt sager, hvor kravet er højst 50.000 kr. I sager, hvor kravet overstiger 50.000 kr., kan parterne aftale, at sagen skal behandles i småsagsprocessen.
Man anlægger en sag i småsagsprocessen ved, at sagsøger udfylder en stævningsblanket til retten. Når sagsøgte har afleveret en svarblanket, hjælper retten med forberedelsen af sagen. Undervejs vil der være færre retsmøder end i almindelige retssager, fordi rettens forberedelse af sagen som hovedregel skal ske på baggrund af skriftligt materiale." Der er altså særlig grund til at være opmærksom på, om en mulig retstvist er omfattes af disse nye regler.
Fri proces bevilges af Statsamtet og afhænger som det første af, om man opfylder visse betingelser vedrørende indtægt. Derudover skønner Statsamtet, om der er grund til, at man involverer sig i en retssag, altså om der er en rimelig chance for, at man kan få medhold enten helt eller delvist.
Hvis man opnår retshjælp hos sit forsikringsselskab uden samtidig fri proces betyder det, at man i de fleste sager maksimalt har risiko for at komme til at betale 2.500,00 kr. i sagsomkostninger, hvis man taber eller måske kun får delvist medhold.
Har man fri proces vil det alt andet lige betyde, at man ikke kommer til at betale omkostninger ved sagen uanset dennes resultat.
Ægteskabssager/forældremyndighedssager:
I modsætning til straffesager, der som udgangspunkt foregår for såkaldt åbne døre og civilsager, der altid foregår for åbne døre, foregår ægteskabssager/forældremyndighedssager altid for lukkede døre. At en sag foregår for lukkede døre, vil sige, at offentligheden, altså uvedkommende personer, ikke har adgang til at overvære sagen. En ægteskabssag/forældremyndighedssag starter ikke hos domstolen, men derimod hos Statsforvaltningen.
Kan man som ægtefæller/forældre blive enige om at blive separeret/skilt samt vilkårene herfor, og/eller hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden over fællesbørnene, slutter sagen også i Statsforvaltningen. Nye regler fastslår i øvrigt, at i modsætning til tidligere skal forældre have fælles forældremyndighed, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Så længe sagen foregår i Statsforvaltningen, vil der i de fleste tilfælde ikke være behov for at lade sig repræsentere af en advokat. Kan der imidlertid ikke opnås enighed, henviser Statsforvaltningen i visse sager parterne til at få sagen afgjort ved domstolen.
Hvis man i den forbindelse er den, der er sagsøger, og man i øvrigt opfylder de økonomiske betingelser herfor, bevilges der straks fri proces, og man får sin advokat beskikket for sig.
Den part, der bliver sagsøgt, kan få en advokat beskikket for sig af Retten, hvis de økonomiske betingelser er opfyldt.
|
Gældsanering |
|
Nogle mennesker har af forskellige årsager oparbejdet en gæld, der er så stor, at der ikke er mulighed for at tilbagebetale gælden til kreditorerne. Gælden kan f.eks. være opstået i forbindelse med tidligere drift af erhvervsvirksomhed. For disse mennesker er der i lovgivningen mulighed for at en sådan uoverskuelig gæld enten kan nedsættes eller helt bortfalde i form af en såkaldt gældssanering.
For at opnå en gældssanering skal visse betingelser være opfyldt. Dels skal den der søger gældssanering godtgøre ikke at være i stand til her og nu og indenfor de nærmeste år at have udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dette betyder, at ansøgerens aktiver og sandsynlige indtægter i de nærmeste år skal være klart utilstrækkelige til at dække gælden. Der er ikke i lovgivningen bestemte rammer for hvor stor gælden skal være, for at der er mulighed for at opnå gældssanering Gælden skal imidlertid være betydelig set i forhold til skyldnerens alder og indtægtsforhold. Dels skal ansøgeren have en særlig interesse i at opnå gældssanering, hvilket sædvanligvis betyder, at gældens størrelse skal stå i misforhold til skyldnerens nuværende og fremtidige betalingsevne, ligesom en gældssanering gerne for ansøgeren skulle betyde, at denne så at sige får mulighed for at komme videre med sit liv.
Dels skal gælden have en vis alder, der således i sig selv er et udtryk for, at skyldnerens mulighed for tilbagebetaling må siges ikke at være til stede. Dels må gældsstiftelsen så at sige kunne betragtes som undskyldelig, således at forstå at gæld opstået ved strafbart forhold eller ved letsindighed eller selvforskyldt stor offentlig gæld i form af skat eller moms normalt ikke giver grundlag for en gældssanering. Dels hvorledes gælden hidtidig er blevet afviklet, således at forstå at ansøgeren hidtil har udvist vilje til i det mindste at gøre forsøg på at nedbringe gælden.
Der er ikke egentlige faste regler for, hvornår en gældssanering kan accepteres indledt, idet dette i stor udstrækning beror på et skøn fra den person i skifteretten, som skal tage stilling hertil. For at kunne få indledt en gældssaneringssag skal ansøgeren udfylde en standardblanket, hvori der udover visse personlige oplysninger også skal angives hvilke indtægtsforhold og udgiftsforhold ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever har samt en opgørelse over gældens størrelse og sammensætning med angivelse af hvem kreditorerne er. Når en sådan standardblanket er udfyldt indgives den til skifteretten i den retskreds, hvor ansøgeren bor.
Skifteretten indkalder herefter ansøgeren til et møde i skifteretten og under dette møde vil skifteretten dels på grundlag af ansøgningsblanketten og dels på grundlag af den samtale, som skifteretten har med ansøgeren, beslutte om der skal indledes en gældssaneringssag eller ej. Hvorvidt skifteretten når frem til, at der skal indledes en gældssaneringssag eller ej beror på de ovenfor nævnte forhold m.v. Hvis skifteretten indleder en gældssaneringssag for ansøgeren, udpeger skifteretten en såkaldt medhjælper, en advokat der herefter er skifteretten behjælpelig med at behandling af gældssaneringssagen. Derudover indrykker skifteretten en annonce i Statstidende med opfordring til at enhver, der mener at have et tilgodehavende hos ansøgeren, skal anmelde dette overfor medhjælperen. De kreditorer, der er kendt på forhånd, får et tilsvarende brev om at anmelde krav.
Når gælden er anmeldt, og der således er mulighed for at danne sig et samlet overblik over gældens størrelse og sammensætning, udarbejder medhjælperen en redegørelse for ansøgerens personlige forhold, hvorledes gælden er opstået, en opgørelse af ansøgerens aktiver og passiver, et budget og i samarbejde med ansøgeren et såkaldt gældssaneringsforslag. Et sådant forslag kan som nævnt ovenfor gå ud på, at gælden enten bortfalder eller nedsættes. Afgørende herfor er, hvorledes skyldnerens budget tager sig ud, altså hvor mange penge ansøgeren har til rådighed, når bestemte faste udgifter er betalt. Dette rådighedsbeløb må kun være af en given størrelse afhængig af sammensætningen af skyldnerens husstand.
Rådighedsbeløbet må kun være af en forholdsvis beskeden størrelse, og hvad der ligger herudover skal betales til kreditorerne. Rådighedbeløbet er fastsat i retsregler, og rådighedbeløbets størrelse reguleres hvert år. Det beløb, de rligger ud over det fastsatte rådighedesbeløb, skal typisk betales i en periode på 5 år, således at skyldneren samlede betaling udgør derfor typeisk 60 x det beløb, der ligge rud over rådighedsbeløbet. Hvis det under en gældssaneringssags forløb viser sig, at skyldneren enten modarbejder skifteretten eller har tilbageholdt oplysninger af betydning for gældssaneringssagen, vil en gældssanering blive nægtet. Når skifterettens medhjælper i samarbejde med skyldneren har udarbejdet et gældssaneringsforslag, fremsendes dette til skifteretten, og der indkaldes til et møde i skifteretten. Kreditorerne modtager ligeledes en kopi af skyldnerens gældssaneringsforslag og har mulighed for at møde frem til det møde, hvor gældssaneringsforslaget skal gennemgås.
Som udgangspunkt er det skifterettens suveræne afgørelse, om gældssaneringsforslaget skal danne grundlag for en kendelse om gældssanering Kreditorerne har således ikke medbestemmelse herom. Kreditorerne har imidlertid mulighed for ved at fremkomme med bemærkninger til gældssaneringsforslaget at øve en vis indflydelse på skifterettens beslutning Hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, har kreditorerne mulighed for at indbringe en sådan kendelse for landsretten. Hvis skifteretten nægter gældssanering, altså afsiger kendelse om, at der ikke skal gives gældssanering, har ansøgeren mulighed for at indbringe en sådan kendelse for landsretten. Opnår ansøgeren gældssanering, vil ansøgeren efter udløbet af fristen for indbringelse af kendelsen for landsretten være enten fri af sin gæld, hvis gældssaneringen går ud på helt bortfald, eller være fri af den gæld som saneres væk, hvis gældssaneringen går ud på betaling af et vis bestemt beløb over en periode på 5 år.
Med hensyn til den sidste situation er det naturligvis en betingelse, at ansøgeren overholder betalingen i den femårige periode. Derudover betyder en gældssanering der går ud på betaling af et bestemt beløb, jo at skyldneren må forvente at skulle leve på noget nær eksistensminimum i denne femårige periode. |
Pas på kortet |
|
Langt de fleste af os er vel efterhånden blevet udstyret med et dan-kort eller lignende betalingskort, som vi bruger mere eller mindre flittigt, når vi er ude at handle. Hvis andre kommer i besiddelse af f.eks. Dankortet, er der i Betalingskonloven regler for, hvordan man selv hæfter for et evt. misbrug af kortet fra andres side, Denne hæftelse er afhængig af, hvordan andre er kommet i besiddelse af kortet og af, hvordan man har opbevaret kortet og pin-koden, samt hvornår og hvor misbruget sker.
Hvis man f.eks. frivilligt har overladt sit kort til anden, og samtidig har oplyst denne anden koden til kortet, hæfter man selv ubegrænset for det evt. misbrug, som "låneren" af kortet gør sig skyldig i. Det er kortudsteder (banken), der skal bevise, at man har oplyst sin pin-kode til misbruger.
Hvis man frivilligt har overladt sit kort til en anden, men uden at oplyse denne anden om pin-koden, og denne misbruger kortet, hæfter man for op til 8000 kr. Hvis man ved grov uforsvarlig adfærd f.eks. i forbindelse med opbevaring af kortet, så at sige selv har gjort det muligt for andre at misbruge kortet, hæfter man selv for op til 8000 kr. At man har opbevaret kortet og pin-kode sammen, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man har handlet groft uforsvarligt - ikke hvis koden er camoufleret. For at der kan tales om grov uforsvarlig adfærd, må der være tale om en adfærd, der kan karakteriseres som egentlig sløseri.
Hvis man mister sit kort, enten fordi kortet tabes eller bliver stjålet, skal man snarest muligt give underretning til kortudstederen (banken). Hvis man "glemmer" dette, hæfter man selv for misbrug for op til 8000 kr. Uanset hvor forsigtig man har været ved, opbevaring af sit Dankort eller anden form for betalingskort, hvortil er knyttet en pin-kode, vil man stort set altid selv hæfte for 1200 kr. Dette beløb er en egentlig selvrisiko. Kontoudsteder (banken) kan blive ansvarlig for et misbrug, hvis misbruget sker, selvom man har givet kortudsteder (banken) underretning om, at kortet er væk. Kortudstederens (bankens) hæftelse afhænger dog af, hvordan misbruget sker.
Hvis misbruget f.eks. sker i en i forretning, hvor der anvendes den såkaldte "fluesmækker", kan forretningen blive ansvarlig. I forbindelse med brug af fluesmækker har forretningen nemlig en særlig pligt til at overholde nogle sikkerhedsregler. Forretningen skal bl.a. kontrollere, at kortet ikke er spærret, at foto på kortet svarer til den, der bruger kortet, og at underskriften på kortet svarer til underskriften på notaen.
Hvis ikke forretningen følger disse sikkerhedsregler, kan forretningen blive ansvarlig. Dette gælder i øvrigt også, selvom man ikke har givet underretning til kortudsteder at kortet er væk.
Derfor - pas på kortet. Det kunne være, at man selv kom til at hæfte for misbruget - også ud over de 1200 kr. |